|
Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Med ændringer 5. maj 1999 Med ændringer 25. maj 2000 Med ændringer 10. maj 2005 Med ændringer 112. maj 2010
§1 Foreningens navn er Nuuk TV. Hjemsted er Nuuk i Kommuneqarfik Sermersooq §2 Foreningens formål er at producere og udsende TV i Nuuk, herunder programmer fra lokalsamfundet, samt under navnet Nanoq Film TV at producere og sælge film, video- og TV programmer, samt efter bestyrelsens skøn, beslægtet virksomhed. §3 Stk. 1 Som medlemmer kan optages myndige personer der kan tegne en privat husstand, arbejdspladser, kollegier, institutioner og lignende. Stk. 2 En arbejdsplads, et kollegie, en institution eller lignende kan alene tegne ét medlemsskab og kan ikke deltage i tv bingo, der kræver personligt medlemsskab. Stk. 3 Personligt medlemsskab giver ret til at deltage i forenings aktiviteter samt mod betaling af licens at få adgang til kodede programmer. §4 Kontingentet, der er ens for alle, fastsættes på den ordinære generalforsamling. §5 Stk 1 For at få adgang til foreningens kodede programmer, betales en licens, der fastsættes af bestyrelsen. Stk. 2 Licensen giver alene medlemmer ret til selv at udnytte Nuuk TV´s signal. Videregivelse af signalet til seere, der ikke selv har erhvervet sig ret til udnyttelsen af Nuuk TV´s signal, vil medføre, at medlemmet, der videregiver signalet, overfor Nuuk TV hæfter for den hermed forbundne mistede indtjening. Endvidere gælder de almindelige regler for medlemmer i restance, indtil betaling har fundet sted. Stk 3. Bestyrelsen fastsætter betaling for institutioner, sygehuset, alderdomshjem, kollegier og lignende, efter de regler der fastsættes i aftaler med Nuuk TV og Nuuk TV´s samarbejdspartnere. Stk. 4 Bestyelsen bemyndiges til at fastsætte licens for decoder nr. II for den ´enkelte husstand´ (medlem). §6 Stk. 1 Medlemskontingent og licens skal være betalt senest den 1. i hver måned, og betales forud. Stk. 2 Medlemmer, der er i restance med kontingentet, kan ikke deltage i foreningens aktiviteter, herunder generalforsamling. Stk. 3 Medlemmer, der er i restance med kontingent eller licens, får deres decoder lukket, indtil betaling finder sted. Gebyr for genåbning fastsættes af bestyrelsen. §7 Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og indkaldes med mindst 14 dages varsel, 2 gange i en lokalavis og mindst 3 gange på skærmen. Alle medlemmer, der ikke er i restance, har møde-, tale- og stemmeret på generalforsamlingen. Stk. 2 Hvert medlemsskab har én stemme. Dog kan et medlemsskab, der er forhindret i at møde op til generalforsamlingen, ved skriftlig fuldmagt til et andet medlemsskab af Nuuk TV, give fuldmagt til at stemme på førstnævnte medlemsskabs vegne. Et Medlemsskab af Nuuk TV kan maximalt give møde på generalforsamlingen med 2 fuldmagter. Stk. 3 Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved almindelig stemmeflertal. Til vedtægtsændringer og til ophævelse af foreningen kræves dog kvalificeret flertal som anført i §10 og §19. §8 Stk. 1 Der holdes ordinær generalforsamling hvert år i maj måned. Generalforsamlingens dagsorden skal mindst indeholde:
1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsen aflægger beretning 3. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab 4. Behandling af indkomne forslag 5. Fremtidig virksomhed 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af bestyrelse og suppleanter jvf. vedtægterne 8. Valg af revisor 9. Eventuelt Stk.2 Forslag fra medlemmer skal fremsættes skriftligt overfor formanden eller næstformanden og være i hænde senest 4 dage før generalforsamlingen holdes. §9 Stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller mindst 25 af foreningens medlemmer fremsætter skriftligt ønske om det. Stk. 2 Begæring om ekstraordinær generalforsamling skal afleveres til formanden eller næstformanden med forslag til dagsorden. Stk. 3 Formanden er da pligtig til - med mindst 14 dages varsel - at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, som skal afholdes senest 4 uger efter begæringens dato. §10 Stk. 1 Ændringer af vedtægter kan kun ske på en ordinær generalforsamling og kun, hvis det fremgår af generalforsamlingens indkaldelse, at der vil blive fremsat forslag herom. Stk. 2 For ændring af vedtægterne kræves 2/3 flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede. §11 På den ordinære generalforsamling vælges et revisionsfirma til revision af foreningens regnskab for en periode af 2 år ad gangen. §12 Stk. 1 Foreningen ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, hvoraf 7 vælges på generalforsamlingen. Desuden kan fraværende medlemmer, som skriftligt har accepteret at lade sig vælge, vælges. Stk. 2 Ansatte i Nuuk TV kan ikke vælges til bestyrelsen på generalforsamlingen. De ansatte vælger fra deres midte det 8. bestyrelsesmedlem. Stk. 3 Valget gælder for 2 år ad gangen, dog således at 4 medlemmer afgår i år med lige årstal og 3 medlemmer i år med ulige årstal. Stk. 4 Hvert år vælges 1., 2. og 3. suppleant. Stk. 5 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 6 For at sidde i bestyrelsen, skal man være bosiddende og tilmeldt folkeregisteret inden for NuuK TV´s dækningsområde. §13 Stk. 1 Bestyrelsen konstituerer sig straks efter generalforsamlingen med formand, næstformand og sekretær. Såfremt en af disse afgår i valgperioden, konstituerer bestyrelsen sig snarest påny. Stk. 2 Suppleanter kan indkaldes til bestyrelsesmøder og indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge de er valgt. Stk. 3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne er til stede. Forslag til behandling bortfalder ved stemmelighed. Stk. 4 Bestyrelsen kan af sin midte og blandt medlemmerne vælge et programudvalg, der i samarbejde med redaktionen tilrettelægger foreningens udsendelser. §14 Bestyrelsen kan ansætte en ansvarlig leder for foreningens daglige drift. Lederen er desuden programansvarlig for foreningens udsendelser. § 15 For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue. §16 Stk. 1 Bestyrelsen repræsenterer foreningen i alle anliggender. Formanden er berettiget til - sammen med 1 medlem af bestyrelsen - at handle på bestyrelsens vegne i anliggender, der ikke tåler opsættelse, men skal meddele den øvrige bestyrelse dette på førstkommende bestyrelsesmøde. Stk. 2 Næstformanden overtager formandens forfald alle dennes pligter og rettigheder. §17 Regnskabsperioden løber fra 1.januar til 31.december. Det reviderede regnskal skal foreligge for foreningens medlemmer til gennemsyn på foreningens kontor senest ugedagen før den ordinære generalforsamling. §18 Stk. 1 Bestyrelsen råder over foreningens indtægter og formue til bestridelse af foreningens udgifter og aflægger regnskab herover på den årlige generalforsamling. Regnskabet skal være underskrevet af den samlede bestyrelse. Stk. 2 Køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt optagelse af lån på foreningens vegne, kræver underskrift af formanden samt mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. §19 Stk. 1 Ophævelse af foreningen kan kun ske på en generalforsamling, og hvis det fremgår af indkaldelsen, at der er fremsat forslag derom. For vedtagelse kræves, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget. Stk. 2 Er ophævelse vedtaget, skal foreningens aktiver anvendes til kulturelle formål og kan ikke fordeles til enkeltpersoner. Stk. 3 Bestemmelse om anvendelse af aktiver i overensstemmelse med ovenstående træffes med almindeligt stemmeflertal.
|